fredag den 29. april 2011

Kartofler

Jeg prøver at dyrke kartofler i en stor balje. Lige nu ser det ud til, som om det virker, men jeg er spændt på resultatet.
Kartoflerne som jeg havde lagt ned i jorden, havde nogle forspirer.
Efter 12 dage kunne jeg se de første spirer komme op af jorden.

Gulerødder

Også gulerødder – frøene har jeg sået i en urtepotte, som også står udenfor. Her varede det 12 dage, inden jeg kunne se de første spirer.

Salat

Salat – frøene har jeg også sået i en urtepotte. Selvom den står udenfor, tog det kun 7 dage, inden de første spirer kom op af jorden.



Efter fem dage er de små planter ca, vokset en cm.

Persille

Allerede efter fem dage begyndte persillen at spire. Men den står også på vindueskarmen i mit køkken.



Det er svært at se på billedet, men de største spirer er ca. vokset 2 cm.

mandag den 18. april 2011

Hånddukke

Den tredje dukke skulle blive til en hånddukke.
Jeg havde nogle stofrester tilovers og så var det bare at gå igang.
Først havde jeg tegnet en skitse på et stykke papir og klippet den ud. Derefter havde jeg lagt skitsen på mit stof.
Klippet lidt større og syet det sammen på maskine.





Dukkens hoved havde jeg lavet af saltdej.
Opskriften til saltdej: To kopper mel, en kop salt, en kop vand og en teske olie. Dette skulle så æltes sammen til en dej.



Dernæst havde jeg modelleret dukkens hoved. Hovedet skulle først tørre i 24 timer ved stuetemperatur. Senere skulle hovedet tørre i bageovnen i ca tre til fire timer. Men det blev alligevel til ca. 6 timer, inden hovedet var helt tørt.



Så er den også færdig.

søndag den 17. april 2011

Foråret er på vej

Det er kun en uge siden, at jeg har været i min biotop. Selvom træerne de fleste steder virker gråt, får dog flere og flere træer deres dejlige grønne farve tilbage.





Men ikke kun træerne bliver grønne, også skovbunden bliver hurtig grønt.

tirsdag den 12. april 2011

Fra jord til bord

Kartoffel, gulerødder, persille og salat!
Nu fik jeg også ordnet det, kartofflen er plantet og frøerne har jeg sået og jeg er spændt på hvorlænge det tager indtil man kan se de første spirer.



lørdag den 9. april 2011

Kartoffelfælden

Fordi vi skal afprøve forskellige teknikker for at fange dyr, har jeg tænkt mig at bruge kartoffelfælden. Den har jeg ikke prøvet endnu og jeg synes det lyder spændende.



Kartofflen har jeg skåret over og udhulet. For at der også kan komme nogle dyr ind i fælden, har jeg indskåret to indgange. Derefter har jeg gravet den lidt ned i jorden. Og nu er jeg spændt på vilke dyr der går ind i min fælde.





En dag senere gik jeg ud i min biotop, for at se hvad jeg havde fanget.
Som man kan se på billedet, havde jeg fanget to bænkebider.



Jeg var ikke helt tilfreds med dette resultat. Derfor lukkede jeg fælden, gravede den ned igen og ventede endnu en dag. Jeg var nysgerrig på hvad der ville ske.
Mon jeg kunne fange nogle andre dyr?
Nej, ikke nogen andre dyr, men af de to bænkebider var der blevet fire.



Efter tre dage, havde jeg fanget ni bænkebidere.



Og en uge senere, var der 27 bænkebider i fælden.



Nu er der ca. gået 14 dage, at jeg har været i min biotop for at se på kartoffelfælden.
Som man kan se på billedet, sidder låget ikke mere ovenpå fælden og fælden er ved at blive tør.



Da jeg tog låget af, var jeg lidt overrasket, at der kun var en bænkebider i min fælde.



Jeg har lukket fælden igen og er spændt på hvad der sker.

Krybdyrfælden

Nu har jeg igen gravet to glas ned i skovjorden. Dette havde jeg allerede afprøvet i andet semester, men dengang var det efterår og nu er det forår, måske fanger jeg nogle andre dyr.
I den ene fælde har jeg lagt lidt hakket kød og i den anden har jeg lagt et stykke ost, for at tiltrække nogle dyr.





Dagen efter besøgte jeg biotopen igen. ”Kød – fælden” var uberørt, men i ”oste – fælden” havde jeg fanget en mejer. Jeg var ikke tilfreds med mit fangst, derfor gravede jeg glassene ned i jorden igen og ventede endnu en dag. Og den lille mejer fik lov til at løbe sin vej.

Igen en dag senere, var mit udbytte lidt større. Denne gane havde jeg fanget to mejere, et skovtusindben og en kuglebænkebider i ”oste -fælden”. Men fælden med det hakkede kød, var stadig uberørt. Endelig efter tre dage, havde jeg så fanget en mejer i ”kød – fælden”.





Foråret er på vej

Det er nu kun en uge siden, at jeg har været i min biotop. De første billeder jeg tog var rigtig triste, men nu begynder de første træer at få blade igen.



Og de første blomster står i flor.



Surkløver

Stangdukke

På seminariet i Åbenrå havde vi fremstillet hovedet, hænder og føder til vores dukke af træmodellermasse.







Skulder og arme blev lavet af små træstykker. For at kunne samle dem, fik jeg boret hul i træstykkerne og bundet dem sammen med ståltråd.



Det næste jeg gik i gang med, var at strikke små sokker. Det tog heldigvis ikke så længe.





Faktisk havde jeg tænkt mig, at sy en bluse til min dukke. Men fordi vejret var så fint, ville jeg slappe af og nyde solen. Desværre kunne jeg ikke falde til ro og så begyndte jeg at strikke en sweaters til dukken, samtidig med at nyde solen.





Her har jeg lagt to stykker stof ovenpå hinanden, tegnet en skitse, klippet bukserne ud og syet omkring.



Jeg har syet sokkerne fast, i indersiden af buksebenene og fyldt benene med vat.



Nu er min dukke snart færdig.



Så er dukken klar til næste studieindkald.

fredag den 8. april 2011

Dukke af papmache og pulp

Som man ser på billedet, har jeg først lavet en figur af ståltråd.



Derefter har jeg arbejdet med papmache`.



Imens den lille papmache`-figur tørrer, havde jeg forberedt min papmachegrød (pulp).
Jeg havde revet nogle aviser i stykker og lagt dem i blød (i vand). Efter ca. 24 timer kom jeg de våde avisstykker i en blender, for at få en dejlig grød. Godt man har et skolekøkken, hvor man finder alt det man skal bruge.



Nu er min figur færdig. Den skal bare tørre igen og senere skal den males.
Men det tager sin tid inden den er helt tør.



Som man kan se på billedet, har den lille figur fået maling på.
Det var sjovt at arbejde med pulp, selvom det var lidt svært at få formet figuren. Alligevel skal jeg prøve det sammen med børnene i "min" SFO, efter påske.