Akrylmaleri

Til denne opgave skulle vi selv finde på en aktivitet, som gav os en udfordring.
Mine første tanker omkring udfordringen var:
Hvor finder jeg den største udfordring? Udfordringen skulle helst være noget, som jeg også kan arbejde videre med i mit pædagogiske arbejde i en SFO. Hvor stor er min kreativitet og motivation til at tage denne udfordring op?

Jeg fik den ide, at jeg ville male på et lærred med akrylfarver. Mit billede skulle ikke forestille noget konkret. Jeg havde tænkt mig at afprøve forskellige teknikker og lege med farverne. Hertil må der siges, at jeg har en veninde, der fremstiller sådanne billeder, som jeg er meget fascineret af og som gav mig inspiration til selv at male et billede. Idet jeg har set hendes billeder, tænkte jeg, inden jeg gik i gang; det kan da ikke være så svært.

Fuld af motivation og gode ideer i mit hoved, tog jeg på indkøb. Jeg ville male et billede (80 x 100 cm) i forskellige grønne farver på lærredet, hvorpå jeg forinden havde limet to billeder.



Jeg købte forskellige grønne farver, et lærred, en spartel og pensler.
Da jeg var hjemme igen, ville jeg med det samme gå i gang. Jeg havde sat det hele på plads for at kunne starte.
Jeg havde fundet to billeder (en trappe og et englehoved) i et blad. Trappen valgte jeg at lime på mit lærred øverst i højre hjørne og englehovedet limede jeg nederst i venstre hjørne. Det var sjovt at se, hvilke refleksioner det satte i gang i mig: F.eks. hvorfor havde jeg lige valgt disse to billeder og hvilken betydning havde de for mig?



Jeg fik nogle gode råd af min veninde. Heldigvis, fordi, som det viste sig, var det ikke så nemt alligevel. Jeg stod der og så på mit lærred og vidste ikke, hvordan jeg skulle arbejde videre på mit billede. Min veninde forklarede, at jeg kunne arbejde med fin og grov modelleringspasta for at fremhæve trappen og englehovedet. Det gjorde jeg så.
Som så meget andet kræver dette projekt også en del tålmodighed. Efter hver arbejdsproces tog det tid til tørring.



På dette billede er processen at lægge farve på lærredet med en spartel. Disse farver blandede jeg på en vilkårlig måde.



Nederst på billedet er farverne lidt mørkere, end øverst på billedet.
Da jeg var færdig med at farve billedet, var jeg ikke tilfreds.
Billedet virkede meget uroligt og mørkt, men alligevel skulle det jo først tørre igen.





Igen blev jeg nødt til at spørge om hjælp.
For at få mere ro i billedet skulle jeg komme lysere farver på en klud og viske på billedet. Det gjorde jeg så længe, indtil jeg var tilfreds med resultatet.




Rigtig godt motiveret og med megen lyst til at fremstille endnu et billede plus en ide om, hvordan det næste billede skulle være, tog jeg igen på indkøb. Denne gang købte jeg et lærred på størrelsen 40 x 50 cm, forskellige røde farver og ny modelleringspasta. Mit mål var at male et billede uden hjælp.
Da jeg kom hjem igen, gik jeg med det samme i gang. Med det samme lagde jeg mærke til, at jeg havde købt den forkerte modelleringspasta, denne var alt for finkornet. Jeg gad ikke igen køre til Flensborg for at købe en grovere modelleringspasta, derfor blandede jeg den fine modelleringspasta med grønlandperler.



På dette billede, startede jeg med at farvelægge lærredet, dernæst kom min selvkomponerede modelleringspasta på lærredet.



Så begyndte jeg at lege med farverne. Med en klud forsøgte jeg at få abstrakte mønstre på lærredet, idet jeg igen blandede farverne på en vilkårlig måde.



I første omgang var jeg nogenlunde tilfreds med resultatet. Men da billedet var tørt, syntes jeg det var for orange. Derfor malede jeg hele lærredet hvidt for at starte forfra.
Endelig var jeg færdig igen og heller ikke tilfreds med resultatet.



For at starte på mit tredje forsøg malede jeg det hele hvidt igen! Motivationen og lysten blev efterhånden mindre. Men jeg havde sat mig for at færdig gør dette her!
Denne gang startede jeg igen med at farvelægge lærredet, men uden at blande farverne. Jeg ventede igen, indtil det var tørt og prøvede med en svamp at få mønster og streger på lærredet.
Dette er så det færdige produkt. Og denne gang uden hjælp!

Biotop 5

Til denne opgave er arbejdet med friluftsliv i fokus. Jeg har haft mange tanker omkring denne opgave, men inspiration til at komme i gang med opgaven fik jeg af Ida, som have en ide om (feedback: Biotop 4 opgaven), at jeg kunne bruge mine planter fra biotopen som ingredienser i noget spiseligt.
Da det nu er efterår, kan jeg jo ikke finde nye / friske skud af planter og blade, som kan bruges til dette. (Desværre findes der ingen brombær, hyben, hyld eller lignende i min biotop).
Min friluftsaktivitet handler om, at børnene i løbet af foråret og sommeren har været med til at så, passe og høste gulerødder.
Derfor har jeg i forlængelse af ”fra jord til bord - opgaven” og for at afslutte denne opgave, besluttet mig til at bruge mine gulerødder fra urtepotterne som ingredienser til at bage brød af.





Ingredienser: 500g mel, 40g gær, 1 spiseske sukker, 11/2 teske salt, 20g smør, ¼ l mælk


Brødet bages i 45 minutter ved 200 grader.




Didaktiske overvejelser

For at udføre og for at få gennemtænkt hele aktiviteten grundigt har jeg valgt, at sætte mine overvejelser ind i smtte-modellen.

Målgruppe:
SFO-børn fra 0. til 3. klasse. Jeg mener nemlig, at denne aktivitet er bedst egnet til børn i denne aldersgruppe, fordi børnene har de finmotoriske færdigheder til at arbejde med en kniv og et rivejern.

Mål:
• at børnene lærer gulerøddernes vækstkredsløb bedre at kende og hvad man
ellers kan bruge dem til (ikke kun som grøntsager i en suppe)
• at børnene får en viden om planternes udvikling, for at få en forståelse for
det biologiske kredsløb, samt at opnå viden om grundlaget for naturen
• at børnenes nysgerrighed og interesse styrkes
• at styrke det sociale samvær, fordi man har en fælles opgave (det fælles
tredje).
• at skabe rammer for udvikling af sociale relationer
• at styrke børnenes motorik, idet de skal kombinere to ting ad gangen. (Holde
på guleroden og samtidig at skrælle den)
• at arbejde på tværs af aldersgrupper
• at stimulere børnenes sanser (se, røre, lugte, føle, smage)
• at få fælles succesoplevelser

Tiltag:
• at fortælle børnene, hvad aktiviteten går ud på
• at høste gulerødderne
• Tid for aktiviteten:
to dage: første dag – indkøb af de ting som skal bruges til bagningen
anden dag – tilberedning af ingredienserne til dejen, fremstilling
af dejen, bagning af brødet

• hvis der er mange børn, som deltager, bliver de delt op i små grupper.
Bagningen gentages derfor på forskellige dage
• dokumentation i form af billeder

Tegn:
• at børn bliver interesserede i og nysgerrige på naturen
• at børn oplever glæde ved fælles aktiviteter
• at børnene oplever glæde i tilberedelsen af brød
• fordel ved at arbejde på tværs, de store kan hjælpe de små
• at børnene fortæller om aktiviteten og deres oplevelser

Evaluering:
Evalueringen sker løbene under hele aktiviteten, både med børn og kolleger. Når aktiviteten er afsluttet, evalueres denne til næste personalemøde.
Hvad gik godt, hvad gik mindre godt, smagte brødet godt, blev målene opfyldt?


For at komme tilbage til en aktivitet, hvor jeg kan bruge forskellige planter, f.eks. surkløver eller skvalderkål, fra min biotop, kunne denne se således ud:

Skovtur og indsamling af spiselige planter, samt tilberedning af kærnemælksost.

Målgruppen er børnehavebørn i alderen 3 til 6 år.

Første dag: Indkøb af de ting som man skal bruge til kærnemælksost, som man ikke finder i skoven, samt at finde en opskrift til denne.

Anden dag: Skovturen og tilberedning af kærnemælksost.
Inden skovturen er det nødvendigt at informere forældrene om denne tur, så de kan give tilladelse til turen og for at børnene er klædt i udendørs tøj, tilpasset vejret.
Målet med skovturen er;
• at børnene får kendskab til og bliver fortrolige med forårsplanter og
planternes anvendelse, for derved at udvide børnenes forståelse for deres
omverden.
• at stimulere børnenes sanser ved oplevelsen af at indsamle, bearbejde og
tilberede spiselige planter fra naturen

For at hvert enkelt barn kan få så meget ud af turen og for at have tid til det enkelte barn, mener jeg, er det bedst, hvis børnene bliver delt op i små grupper. Grupperne bør ikke være alt for store (højst 10 børn). Dette er selvfølgelig også afhængigt af, hvor mange personer af personalet der deltager og hvilken alder børnene har. Nemmest er det med en gruppe børn på samme alder.
Den dag, hvor man tager på tur ud i skoven, bliver børnene forinden udstyret med indsamlingsgrej. Mens man er i gang med at finde forskellige planter, kan man starte på dialoger, idet man spørger børnene, hvilke planter og evt. hvilke træer de kender, hvis ikke børnene begynder at spørge af sig selv.
Når man er færdig med indsamlingen af planterne, vender man tilbage til institutionen for at fremstille kærnemælksosten. Her gives der igen mulighed for at føre en dialog omkring de indsamlede materialer og hvad de skal bruges til. Pædagogen instruerer børnene i, hvad de skal lave. Under fremstillingen af osten vejleder og hjælper pædagogen børnene i de forskellige arbejdstrin.

Mine didaktiske overvejelser:
Via denne aktivitet kommer børn til at gennemgå tre vigtige faser (Edlev, 2009, side 56 – 57)

• Opdagelsesfasen: Børnene kommer ud i naturen og opdager forårets planter og
deres forskellige farver
• Undersøgelsesfasen: Børnene undersøger planterne og deres forskellige
farver, samt at børnene prøver at smage på de forskellige spiselige planter.
• Refleksionsfasen: Børnene og pædagogen reflekterer og taler sammen omkring
planternes forskellige farver og hvad planterne kan bruges til.

Herigennem lærer børnene naturen bedre at kende og at respektere den. Børnene er selv aktive og undersøgende. Væren i naturen betyder i sig selv psykisk og fysisk velvære og dermed udvikling og udfoldelse. (Bentsen, Andkjær, Ejbye-Ernst, 2009, side 120)
Ligeledes lærer børnene via denne aktivitet noget om deres miljø og den omgivende natur. Børnene kan udvikle miljøomsorg. Ved at barnet gør sig erfaringer i et naturpræget miljø, vil barnet udvikle en miljøomsorg. Dette vil være en del af barnets læreproces og dannelse. For ”barnet menes at have en iboende trang til at bestemme og regulere sit omgivende miljø, der i sin natur er et økologisk rum.” (Edlev, 2009, side 85)
Det er netop vigtigt også at understøtte dette i institutionerne, så at børnene får kendskab til deres økologiske rum/ deres nærmiljø og lærer at respektere det. ”Hvis vi sikrer, at det indre økologiske rum gives plads i institutionskulturen, opstår muligheden for udvikling af miljøomsorg og ansvarlighed for naturen. Dette befordres alene i kraft af menneskets iboende stræben efter at opnå balance i forholdet til sine (økologiske) omgivelser” (Edlev, 2009, side 85)

Opskrift på kærnemælksost:
1 l kærnemælk
årstidens urter (f.eks. friske skud af løgkarse, skvalder kål mv.)
evt. salt

Varm mælken op til 50 grader – du skal ikke røre i mælken. Mælken skiller nu i ost og valle. Stil til afkøling og si herefter gennem et dørslag. Lad osten stå og dryppe af. Tilsæt lidt salt og finthakkede urter. (Opskriften er fra et seminarindkald – bålmad)

Litteratur:
Bentsen, Peter, Andkjær, Sørensen, Ejbye-Ernst, Niels (2009), Friluftsliv, Munksgaard Danmark, København
Edlev, Thomas Lasse (2009): Natur og miljø i pædagogisk arbejde (2. udgave), Munksgaard Danmark, København

Frilutsaktivitet

Friluftsliv er præget af en mangfoldighed af aktiviteter.
Jeg har valgt at lave et udendørs maleprojekt, sammen med nogle af ”mine ældste SFO-børn”.
Inden vi skulle i gang med denne opgave havde jeg, nogle dage forinden tilfældig hørt om den amerikanske maler Jackson Pollock (28.jan.1912 – 11.aug.1956). Jackson Pollock var en central figur i abstrakt ekspressionisme med sin action painting.

Definition af begreberne abstrakt ekspressionisme og action painting:

Citat: Abstrakt ekspressionisme, også omtalt som The New York School, var en kunstnerisk bevægelse, som dominerede amerikansk kunst i tiårene efter anden verdenskrig. Det var den første kunstretning i USA, som fik international betydning, og med den skete det endelige skift af centrum i kunstverdenen i 1900-tallet fra Paris til New York. (Kilde: wikipedia Jackson Pollock)

Action painting er en maleteknik, som er opstået i USA indenfor abstrakt ekspressionisme. De kunstnere, som anvender action painting, benytter alle hjælpemidler, som f.eks. store pensler og sprøjter, eller kaster malingen ud på lærredet. Til sidst kan de færdige billeder udsættes for voldsomme handlinger, idet kunstneren kan trampe på lærredet eller cykle hen over det (som Jackson Pollock gjorde). (Kilde: wikipedia Jackson Pollock)

Målet med denne aktivitet var, at børnene lærte noget om kunst fra nutiden – i dette tilfælde modern art, samt at se og male abstrakt og derved se nye ting i billederne, som man ikke planlagde. Udfordringerne bestod i, at børnene skulle give slip og bruge deres kroppe for at få malingen på et stort format (papir) og således fremstille ukontrollerede billeder, samt at nyde et øjebliks ”flow”. I denne aktivitet er arbejdsmetoden tilpasset anderledes (man sidder ikke ved et bord og tegner / maler), så motivationen var i højsædet og alle kunne være med. Ingen konkurrencekamp, om hvem tegner / maler de flotteste billeder.

Børnene fik lov til at splatte rundt med maling på et stort stykke papir.





En af drengene benyttede sig af en fluesmækker.



Og andre brugte pensler.



Her er nogle af de færdige billeder:









Som allerede nævnt kunne alle være med, derfor var succesoplevelsen også stort set sikret. Aktiviteten har styrket det sociale samvær i høj grad, fordi man ikke skal være dygtig til at tegne konkret. Selvom fordybelsesprocessen var kort, var den alligevel på den måde mulig for alle. Da børnene var færdige med deres billeder, betragtede vi dem. I fællesskab snakkede vi om billederne og opdagede en masse forskellige ting i billederne, hvor børnene var gode til at give hinanden hurtig og positiv feedback.

Ler

Til vores sidste indkald fik vi alle udleveret en klump ler (5 kg). Hjemme kunne / skulle vi afprøve forskellige teknikker med ler, (rulleteknikken, pladeteknikken og kugleteknikken).
Hovedtema var at vi skulle lave noget, der ligner noget, som ikke er.
I første omgang var det slet ikke så nemt at finde på noget, men jeg besluttede mig for at lave en højhælet sko, som faktisk ikke er en højhælet sko, men et lille krus. For at fremstille skoen anvendte jeg kugleteknikken.



Efter flere forsøg fik jeg udarbejdet formen til min sko,





udhulet den og formet en hank.



Næste forsøg: Denne gang ville jeg lave et træ som ikke er et træ, men en beholder til et fyrfadslys.



Jeg startede igen med at lave en kugle, som jeg prøvede at forme til en ”træstamme”. Ligesom i mit første forsøg, blev jeg nødt til at begynde forfra flere gange, da det ikke er så let at få en jævn kant hele vejen rundt.



Dernæst udhulede jeg den og fik skåret et hul i bagsiden til fyrfadslyset.



Herefter formede jeg små ”pølser” og satte dem på. Disse skal forestille små grene. Da jeg havde sat mit træ til tørre, kom jeg desværre for sent i tanker om, at leret skrumper sammen når det tørrer. Fyrfadslyset har ikke plads nok at komme igennem hullet. (Men man kan jo bare tage et andet lys)

Jeg synes det er sjovt at arbejde med ler. Fordi jeg fandt så megen fordybelse i dette arbejde, prøvede jeg at fremstille en kop med en underkop. For at prøve en af de andre teknikker, forsøgte jeg at arbejde med pladeteknikken, men desværre kunne jeg ikke få leret op fra bordpladen uden at det gik i stykker. Derfor besluttede jeg mig for, at lave koppen og underkoppen igen med kugleteknikken.

Her er mine resultater:





Hullerne i underkoppen lavede jeg med en tandstikker.

Til sidst skulle jeg lige prøve at fremstille en lille figur, men denne gang med bind foran øjnene. Og det er så resultatet: min figur.

Museumsopgaven

Da jeg læste i opgavebeskrivelsen, at vi skulle finde et museum i vores lokalområde, kom jeg med det samme i tanker om flere forskellige museer i Flensborg.

Flensborg har en masse forskellige kulturelle tilbud som f.eks. „Museumsberg, Naturwissenschaftliches Museum, Museumswerft og Schifffahrtsmuseum”. Jeg overvejede at tage en tur til ”Schifffahrtsmuseum” og jeg havde også en ide om, hvilket pædagogisk forløb jeg kunne udføre sammen med børn. For at blive klogere på ”Schifffahrtsmuseum”, søgte jeg på nettet, men jeg måtte konstatere at museet havde lukket indtil efteråret, på grund af ombygningsarbejde.

Hvad nu?

Igen søgte jeg på nettet for at se på, hvilke museer der findes i mit lokalområde. I forbindelse med at skulle finde et museum tænkte jeg meget over på hvilken måde jeg skulle løse denne opgave. I min privatsfære er jeg ikke særlig interesseret i kunst og kultur og besøger derfor heller ikke museer og udstillinger ret tit.
Mit formål var, at jeg ikke kun ville se på forskellige udstillinger, men jeg ville også være en aktiv deltager, fordi jeg elsker det kreative arbejde. Derfor mener jeg, at børn og også jeg selv vil få mere ud af et museumsbesøg, når man har / får mulighed for at prøve forskellige aktiviteter. Børn får førstehåndsoplevelser, hvor alle sanser bruges. Der gives desuden udfordringer til børnene, så deres nysgerrighed vækkes. Igennem gode og spændende oplevelser husker børn bedre, hvad de har oplevet.

Derfor vil min museumsopgave tage udgangspunkt i et besøg på Lyksborg Historiske Værksted, som ligger på Lyksborg Skolens store udearealer.



Nu var det bare med at komme i gang.
Jeg fik aftalt en tid med museumspædagogen og kørte derud en uge senere. Inden jeg kørte af sted, havde jeg tænkt på meget vedrørende mit besøg: Hvad ville jeg opnå med besøget, hvilken målgruppe er værkstedet beregnet til, om der bliver taget hensyn til handicappede og hvordan pædagogikken formidles.
Da jeg kom derud, kontaktede jeg museumspædagogen og var glad for, at jeg ikke skulle betale for at komme ind. (Ophold pr. dag og person koster 5,- €).

Museumspædagogen fortalte, at der i 1996 opstod en ide om at opbygge et jernalderhus. Elever, forældre og lærere blev involveret i et fælles projekt, som siden også kunne benyttes i skolens undervisning. De første huse blev bygget på et hjørne af sportspladsen, med stor opbakning af fremtidige brugere, forældre og lærere og med støtte fra fonde.

Lyksborg Historiske Værksted giver børnehavebørn og elever rig mulighed for, gennem praktisk arbejde, at sætte sig ind i vores forfædres verden og at formidle historie på en praktisk måde. I den lille jernalderlandsby tilbydes mange spændende og unikke oplevelser, som fremmer børnenes sociale kompetencer og deres udvikling. Børn har f.eks. mulighed for at opleve, hvordan man før i tiden levede, da der også tilbydes overnatninger i jernalderhusene. Børn kan få et indblik i hvordan man før i tiden tilberedte mad, og hvordan man lavede smykker og våben. Herved gives børn særlige udfordringer, hvor et godt samarbejde er nødvendigt.

Aktiviteterne tilbydes især børn og unge fra 0. til 9. klasse.
Denne lille jernalderlandsby er i første omgang velegnet for handicappede, da området er tilgængeligt for kørestole. Handicappede og mennesker med nedsat funktionsevne kan få gode oplevelser, som styrker det sociale fællesskab og som fremmer og opretholder deres fin- og grovmotorik.
Svagt seende og blinde kan få gode oplevelser ved at føle på mange af tingene.

Værkstedets fokuspunkter:
1. Basis-besøg, hvor man fokuserer på maden, tænder og passer bål, grutter mel og bager brød, kærner smør, koger eller steger over bål, finder urter og frugter for at lave mad af dem.

2. Ritualer og tro. (Støbe Torshamre).

3. Våben, jagt, lege og kampe. (Ikke farligt og uden krigerisk sigte ).

4. Uld, farvning, spinde, vævning på små og store væve.

5. Vandretur: En historisk vandretur i Lyksborg Skov, hvor man kan opleve gravhøje og historiske minder op i gennem tiden.

6. Pottemageri og brænding i Hasseris-ovn.

7. Arbejde med træ: Fældning af et træ og af snitte i træ (f.eks. en ske).

8. Lave smykker.

Værkstedet består af et langhus (som ses på det øverste billede) med masser af plads til overnatning.
Desuden:
Et grubehus (til venstre på billedet), som bruges som vævestue og hvor der også er plads til overnatning. Et brændeskur (til højre på billedet)



og et hugge- / snittehus



Et ovnskur med to ovne til madlavning og keramikfremstilling.



Da jeg besøgte værkstedet denne dag, havde dette besøg af en fjerde klasse fra en skole i Flensborg. Børnene og de voksne var klædt ud som vikinger og var i gang med forskellige aktiviteter. Museumspædagogen og jeg aftalte at vi to kunne gå sammen rundt og at han skulle fortælle om de forskellige aktiviteter, der findes her:
Fremstilling af:

Torshammer







Læderarmbånd







Spyd







Bålmad







Min inspiration
Mit museumsbesøg har givet mig inspiration til forskellige tiltag, som jeg kan udføre sammen med børn. Det, som inspirerede mig allermest, var de simple teknikker til fremstilling af f.eks. smykker, som både drenge og piger var begejstret for. Jeg kom i tanker om at fremstille en læderpung.

Pædagogisk forløb
Fremstilling af en lederpung egner sig udmærket til et pædagogisk forløb. Min målgruppe vil være de 6- til 10årige børn i en SFO. I min sidste praktikperiode har jeg arbejdet med SMTTE-modellen og vil derfor forklare mit forløb ved hjælp af denne.

SMTTE- modellen

Sammenhæng
Jeg vil arrangere en emneuge, hvor børn først får en teoretisk viden om jernalderen og efterfølgende har mulighed for at fremstille en læderpung.

Mål
• At børn får kendskab til jernalderen
• At stimulere børnenes sanser
• At børnene får styrket deres grov og finmotorik
• At fremme det sociale samvær
• At børn oplever glæde ved fælles aktiviteter
• At børn øver sig i at arbejde koncentreret i længere tid

Tiltag
• Jeg vil fortælle børnene, om hvad forløbet går ud på
• Tiden for forløbet:
ca. en time om dagen, fra mandag til torsdag,
om fredagen udstilling af læderpungene
• Dokumentation i form af billeder
• Egen gennemgang af læderpungfremstillingen for at se, hvor det bliver vanskeligt for børnene og for at have en model
• Jeg står til rådighed, vejleder børnene løbende i de forskellige arbejdstrin

Tegn
• Når børn oplever glæde ved fælles aktiviteter
• Når børn viser glæde ved at udføre kreativt arbejde f.eks. arbejde med selvlavede
smykker
• Når børn kan fordybe sig i dette arbejde
• Når børn fremkommer med egne ideer til, hvordan de kan lave smykker
• Når børn bliver bedre til at håndtere forskellige værktøjer
• Når børn fortæller om selve projektet og deres oplevelser

Evaluering
• Der vil gennem hele forløbet evalueres med børn og kolleger
• Slutevaluering på næste p-møde


Fremstilling af læderpung:
Materialer:
Et stort stykke læder, lædersnor og en hultang.

Arbejdstrin:
• Klippe en cirkel ud af læderet (ca. 20 cm i diameter)
• Udstanse huller med hultangen i yderkanten af cirklen
• Evt. hamre mønster på læderet, ved hjælp af mønsterjern
• Trække lædersnoren gennem hullerne