søndag den 11. december 2011

Akrylmaleri

Til denne opgave skulle vi selv finde på en aktivitet, som gav os en udfordring.
Mine første tanker omkring udfordringen var:
Hvor finder jeg den største udfordring? Udfordringen skulle helst være noget, som jeg også kan arbejde videre med i mit pædagogiske arbejde i en SFO. Hvor stor er min kreativitet og motivation til at tage denne udfordring op?

Jeg fik den ide, at jeg ville male på et lærred med akrylfarver. Mit billede skulle ikke forestille noget konkret. Jeg havde tænkt mig at afprøve forskellige teknikker og lege med farverne. Hertil må der siges, at jeg har en veninde, der fremstiller sådanne billeder, som jeg er meget fascineret af og som gav mig inspiration til selv at male et billede. Idet jeg har set hendes billeder, tænkte jeg, inden jeg gik i gang; det kan da ikke være så svært.

Fuld af motivation og gode ideer i mit hoved, tog jeg på indkøb. Jeg ville male et billede (80 x 100 cm) i forskellige grønne farver på lærredet, hvorpå jeg forinden havde limet to billeder.



Jeg købte forskellige grønne farver, et lærred, en spartel og pensler.
Da jeg var hjemme igen, ville jeg med det samme gå i gang. Jeg havde sat det hele på plads for at kunne starte.
Jeg havde fundet to billeder (en trappe og et englehoved) i et blad. Trappen valgte jeg at lime på mit lærred øverst i højre hjørne og englehovedet limede jeg nederst i venstre hjørne. Det var sjovt at se, hvilke refleksioner det satte i gang i mig: F.eks. hvorfor havde jeg lige valgt disse to billeder og hvilken betydning havde de for mig?



Jeg fik nogle gode råd af min veninde. Heldigvis, fordi, som det viste sig, var det ikke så nemt alligevel. Jeg stod der og så på mit lærred og vidste ikke, hvordan jeg skulle arbejde videre på mit billede. Min veninde forklarede, at jeg kunne arbejde med fin og grov modelleringspasta for at fremhæve trappen og englehovedet. Det gjorde jeg så.
Som så meget andet kræver dette projekt også en del tålmodighed. Efter hver arbejdsproces tog det tid til tørring.



På dette billede er processen at lægge farve på lærredet med en spartel. Disse farver blandede jeg på en vilkårlig måde.



Nederst på billedet er farverne lidt mørkere, end øverst på billedet.
Da jeg var færdig med at farve billedet, var jeg ikke tilfreds.
Billedet virkede meget uroligt og mørkt, men alligevel skulle det jo først tørre igen.





Igen blev jeg nødt til at spørge om hjælp.
For at få mere ro i billedet skulle jeg komme lysere farver på en klud og viske på billedet. Det gjorde jeg så længe, indtil jeg var tilfreds med resultatet.




Rigtig godt motiveret og med megen lyst til at fremstille endnu et billede plus en ide om, hvordan det næste billede skulle være, tog jeg igen på indkøb. Denne gang købte jeg et lærred på størrelsen 40 x 50 cm, forskellige røde farver og ny modelleringspasta. Mit mål var at male et billede uden hjælp.
Da jeg kom hjem igen, gik jeg med det samme i gang. Med det samme lagde jeg mærke til, at jeg havde købt den forkerte modelleringspasta, denne var alt for finkornet. Jeg gad ikke igen køre til Flensborg for at købe en grovere modelleringspasta, derfor blandede jeg den fine modelleringspasta med grønlandperler.



På dette billede, startede jeg med at farvelægge lærredet, dernæst kom min selvkomponerede modelleringspasta på lærredet.



Så begyndte jeg at lege med farverne. Med en klud forsøgte jeg at få abstrakte mønstre på lærredet, idet jeg igen blandede farverne på en vilkårlig måde.



I første omgang var jeg nogenlunde tilfreds med resultatet. Men da billedet var tørt, syntes jeg det var for orange. Derfor malede jeg hele lærredet hvidt for at starte forfra.
Endelig var jeg færdig igen og heller ikke tilfreds med resultatet.



For at starte på mit tredje forsøg malede jeg det hele hvidt igen! Motivationen og lysten blev efterhånden mindre. Men jeg havde sat mig for at færdig gør dette her!
Denne gang startede jeg igen med at farvelægge lærredet, men uden at blande farverne. Jeg ventede igen, indtil det var tørt og prøvede med en svamp at få mønster og streger på lærredet.
Dette er så det færdige produkt. Og denne gang uden hjælp!

1 kommentar: