Naturens landart

Fordi vejret havde været så dejligt, var jeg igen ude og gå en tur.
Siden jeg har oprettet min blog, har jeg altid mit kamera med, man ved jo aldrig hvad der ku` hænde. Jeg har taget nogle billeder som viser, at naturen selv kan finde på at lave sin egen "landart".

Krybdyr i fælden

Jeg har prøvet at fange nogle krybdyr, idet jeg har gravet to beholder ned, så de var plan med jorden. I en af beholderne havde jeg lagt en skive salami, for at tiltrække nogle dyr.



Næste dag gik jeg ud til mine fælder, for at se om jeg havde fanget noget. Jeg var virkelig spændt på resultatet. Det første jeg lagde mærke til, var at salami-skiven var væk. Hvem mon har taget den?
I den første fælde var der en skovjordløber og en spindler. Spindleren opdagede jeg helt til sidst, fordi den var så lille.



Jeg har puttet skovjordløberen og spindleren i en hvid beholder, for at bedre kunne se dem.



Skovjordløber:
Skovjordløberen bliver ca. 15-20 mm stor. Den er sort og ret flad.
Dækvinger med dybe længdefurer. Den kan findes i alle skovtyper, men især i løvfældende skov med fugtig humusrig bund. Også i hegn, parker og haver kan man finde den. Skovjordløberen jager insektlaver om natten, men spiser også døde dyr.
Yngletiden er fra august til september. (Kilde: Politikkens naturguider, Hvad finder jeg i skoven, Nikolaj Scharff)

Spindlere:
Til spindlerne hører mejer, edderkoppe og mider. De kendes på de fire par ben, som sidder alle på forkroppen. Kroppen består af en forkrop og en bagkrop.(Kilde: Smådyr i skoven, Kurt Serve`)



I den anden fælde var der tre retangelmejere.
Det ser ud til, at de to som sidder yderst, kun har fem ben, men enlig har de otte.
De tre fangede jeg i beholderen, hvor jeg havde lagt en skive salami. Jeg tror nu ikke at de tre var så sultende, at de havde spist den.



Mejerne kaldes ofte fejlaktig for stankelben, men dette er forkert, idet stankelben er insekter (tovinger). For og bagkrop er sammensmeltet, og mejerne har derfor ofte kugle- eller ægform. De otte ben kan være særdeles lange. Øjnene er simple og sidder ofte på en lille forhøjning på ryggen. På siden af kroppen har mejerne en ”stinkkirtel”, der anvendes til forsvar mod rovdyr. De fleste mejere er rovdyr.

Retangelmejere:
Brunlig med ret tydelig, mørk midterstribe på ovensiden (ses ikke så tydeligt på dette billede).Retangelmejere lever i skovbunden og er almindeligt og vidt udbredt. Kroppen er ca. 4-6mm og benene ca. 8-12mm.(Kilde: Politikkens naturguider, Hvad finder jeg i skoven, Nikolaj Scharff)

Endnu mere svampe

Disse svampe opdagede jeg på en gåtur i min Biotop.
Jeg har ingen anelse om, hvordan disse svampe hedder. Jeg har været på nettet og har set i bøger, for på finde navnene på dem, men kan ikke finde noget som passer til dem.



Måske hører de til blækhatfamilien. Måske er en af dem en keglemørkhat.





Knippe-svovlhat

Landart-opgaven

Mine forsøg på Landart-opgaven.
Da jeg opdagede denne træstamme i min biotop, var mine første tanker at jeg skulle lave noget "kulturligt" ved den.



Disse billeder viser det barnlige forsøg på opgaven :-)



Nu hvor det er efterår, og man finder materialer rundt omkring, hvade jeg den ide`, at hænge kastanier i et træ, hvor det er unormalt at finde dem.








På disse billeder er det svært at se, men der hænger jødekirsebær mellem kastanierne.

Efterårets træk

I dag (08.10.09) har jeg igen været i min biotop. Jeg trængte til lidt frisk luft, efter at have læst en hel del og at have været på arbejde. Tit er jeg undervejs, men desværre uden kamera. Jeg havde mit kamara med i dag , som man kan se.
Her er de nyeste billeder med det "begyndende efterår".





Det er mærkelig nok, det er altsammen a-horn-blade!

Efteråret er på vej

Det er slet ikke så længe siden, at jeg har oprettet min biotop, men jeg kan allerede nu se at efteråret er på vej. De først blade begynder at blive gule, som man kan se på dette a-hornblad.



Her er endnu et blad af et ahorn-træ, hvor man tydeligt kan se efterårets træk.

På udflugt til Abkær mose

Efter en anstrengende formiddag med forskellige teoretiker, har vi været på linjefagtur (VNT) til Abkær mose. Det var en dejlig, spændende og sjov tur. Formålet med turen var, at vi fik begyndende kendskab til forskelligt indsamlings- og undersøgelsesgrej. At få kendskabe til at anvende bestemmelsesdug og håndbøger.



Soldug er en kødædende plante




Søen i Abkær mose har et stort udvalg af ferskvandssmåkravl.
Vi fik muligheden at fiske rundt i søen. Det var sjovt, fordi vi fangede nogle forskellige smådyr. Vi fik udleveret ketcher, kuverter, fotobakker og luper, og så var det bare at gå i gang.

Her er nogle billeder som jeg har taget.
Vandbille


Stavtæge - kaldes også vandets vandrende pind


Skorpionstæge


Edderkop

vidunderlige svampe

Scleroderma citrinum, kendt som "svinelæder gift puffball", den forekommer i almindelige i skove, hede og i kort græs fra efterår til vinter.
Jeg har skåret den over, for at se hvordan den indeni ser ud.





Svovlhat og "puffball"

Min biotop

Det er min biotop, som jeg vil følge over de næste uger.
Her er de første billeder som jeg har taget af min biotop.Det er en blandet løvskov, som ikke ligger ret langt fra hvor jeg bor.











Det er den samme træstump, bare fra en anden side, hvor der nu er vokset svampe på.


Bladene af et bøgetræ
Almindelig bøg er et stort, løvfældende træ med en tæt krone.
Bøgen blomster kort efter løvspring tidligt i maj. Træet blomstrer først fra 40-50 års alderen, og selv da ikke hvert år. Bøg findes overalt i det vestlige Europa, hvor den indgår i blandede løvskove på næringsrig, veldrænet og kalkrig bund.



Ahorn kaldes også ær eller løn. Det er et stort, løvfældende træ. Ær spreder sig let med utallige frøplanter, og den bør ikke plantes, så den spreder sig ind i skoven.



Bregner er en gruppe af planter, som består af omkring 20.000 arter. En bregne er en karplante, som formerer sig ved hjælp af sporer. Sporerne dannes på overfladen af bregnebladene - normalt på undersiden. Bregner er flerårig og med tueformet vækst. Den bliver 25-120 cm høj, og den er ikke vintergrøn. Stilkene er gulbrunt-blegt gulskællede. Bladpladen er uden kirtler. Sekundærafsnit er tandede, med afrundet spids og svagt nedbøjet rand.




Skovsyre er en staude. Bladene er 3-koblet med hjerteformede småblade, sådan at det ligner et kløverblad. Deraf det andet, danske navn: Surkløver.
Småbladene er lysegrøn. Blomstringen sker i april-maj. I Danmark findes den over hele landet, omend mere spredt i Nord- og Vestjylland. Den foretrækker skyggede voksesteder med fugtig, let sur og ret næringsfattig jord.
Skovsyre er spiselig og smager friskt og syrligt, og det frister til at bruge hele planter til såvel salater som anden madlavning, men det er vigtigt at huske på, at planten indeholder giftig oxalsyre. (Kilde wikipedia)

Dyr i min biotop

Søndag eftermiddag, jeg havde nok af at læse, og jeg trængte til lidt frisk luft. Derfor besluttede jeg mig for at gå en tur i min biotop.
Sammen med min mand var jeg på "opdagelsesrejse". Jeg ville gerne finde lidt småkravl. Det lykkes også, vi fandt da nogle forskellige små dyr:

Vi fandt en frø


Spidssnudede eller butsnudede frø?
I hvert fald findes begge frøarter overalt i Danmark. Untagen den spidssnuedede frø, den findes ikke på Bornholm og de mindre øer.
Frøerne holder normalt til i fugtige områder, men man kan også treffe dem langt væk fra vandet, udenfor yngletiden.
De spiser edderkopper og små biller. De voksne frøer er bytte for: gedder, snoge, hugorme, rovfugle, pinsvin, rotter, grævlinge og andre.
(kilde wikipedia)
Spidssnudet frø kan kendes på, at fodrodsknuden er længere end bagerste tåled og hård at føle på. Et mindre sikkert kendetegn er, at den mørke linje fra øjets forkant forbi næseborene knækker 30-40 grader.
Butsnudet frø kan kendes på, at fodrodsknuden er kortere end bagerste tåled og blød af føle på. Et mindre sikkert kendetegn er, at den mørke linje fra øjets forkant forbi næseborene knækker 70-80 grader.
(kilde fulgeognatur)




Under en gammel træstump fandt vi nogle bænkebidere.

En af danmarks største og mest almindelige bænkebidere. Op til 16 mm lang og 6 mm bred. Er mørkebrun til næsten sort. Siderne noget mere blege, og de enkelte skjoldsegmenter peger let bagud.
Bænkebidere er landlevende krebsdyr, som lever af forrådnende organisk materiale.
Bænkebiddere tilhører krebsdyrene. Det er det eneste landlevende krebsdyr, og ånder ved gæller. Derfor er det meget følsom overfor lys og udtøring. (Kilde wikipedia og fugleognatur)




Skovskarnbassen har et sort med blåt metalskær, især på undersiden. Dækvingerne er svagt længdestribede. Længde 14-20 mm. Den lever overvejende i skov og krat, hvor den opsøger og lever under frisk gødning, især fra hjorte. Den er dog ikke kræsen og kan tage sig til takke med lidt af hvert, også rådnende svampe fortærer den af og til. (Kilde fugleognatur)





Korsedderkoppen er en af Danmarks største og almindelige edderkopper. Den hører til hjulspinderner, der spinder hjulformede net, som de fanger deres bytte i. Hunnen er større end hanen, og der foregår kannibalisme i forbindelse med parringen.
(kilde: wikipedia)
Korsedderkoppen har oftest på oversiden et lyst mønster, der ligner et kors. Korset er sammensat af mindre hvide pletter, der dog hos store individer kan mangle eller være meget små, så korset er utydeligt. Bagkroppen er altid mere eller mindre trekantet, og spidser til bagtil. Forrest på bagkroppen ses som regel to små pukler, der forstærker den trekantede facon. Hannens kropsmål er ca. 8 mm, mens hunnen bliver op til ca. 17 mm, når den om efteråret er fuld af æg. I modsætning til de voksne dyr er ungerne gule med sorte aftegninger.
(Kilde fugleognatur)




Her er der en vinbjergsnegel, som jeg mødte på vej i min biotop.

Vinbjergsneglen er en spiselig snegleart og Europas største landsnegl. Som fuldvoksen kan den opnå en højde på 4,5 cm og en bredde på 4 cm. Særligt i Sydeuropa anses den for at være en stor delikatesse.
Vinbjergsneglen er fredet i det omfang, at kommerciel indsamling af sneglen i naturen ikke er tilladt. Det er således tilladt at indsamle den til eget forbrug.
Dens parring finder sted i maj eller juni. Da sneglen er tvekønnet formerer de hinanden: Selve parringen foregår ved, at de to snegle "rejser sig op" og trykker deres fodsåler mod hinanden og fører en form for stav af kalk ud til hinanden. Det nærmere formål med denne stav er endnu ikke kendt, da selve formeringen først sker efterfølgende ved, at de begge fører et lem ud, der overfører sædcellerne. Efter parringens afslutning graver sneglen sig ned i jorden, hvor den lægger omkring 60 æg.
De naturlige leveområder er på større og mindre bakker, samt i åbne kratområder og mere sjældent i folks haver. Her lever den mest af forrådnede plantedele og døde dyr. Da der i disse områder også ofte forefindes bl.a. ræve og grævlinger betragtes disse som naturlige fjender.
(Kilde wikipedia)




På denne træstump sidder der en skovsnegel,
som desværre ikke er så tydeligt at se.

Sort Skovsnegl bliver som voksen oftest 10 - 12 (max 18 cm). Fodbræmmen samme farve som kroppen og sålen er typisk grå - sort. Snegleslimen er klar, hvilket kan efterprøves ved at stryge dyret hen over ryggen med et stykke hvidt papir.
De voksne sorte skovsnegle er oftest sorte, men findes også i brune, grå, hvide og sort-hvide varianter. De lever især af svampe, men er altædende og spiser plantemateriale, ådsler, ekskrementer o.l.
Levested: Fugtige skove og enge. Især meget almindelig langs grøfter og skovveje.
(Kilde fugleognatur)