Dyr i min biotop

Søndag eftermiddag, jeg havde nok af at læse, og jeg trængte til lidt frisk luft. Derfor besluttede jeg mig for at gå en tur i min biotop.
Sammen med min mand var jeg på "opdagelsesrejse". Jeg ville gerne finde lidt småkravl. Det lykkes også, vi fandt da nogle forskellige små dyr:

Vi fandt en frø


Spidssnudede eller butsnudede frø?
I hvert fald findes begge frøarter overalt i Danmark. Untagen den spidssnuedede frø, den findes ikke på Bornholm og de mindre øer.
Frøerne holder normalt til i fugtige områder, men man kan også treffe dem langt væk fra vandet, udenfor yngletiden.
De spiser edderkopper og små biller. De voksne frøer er bytte for: gedder, snoge, hugorme, rovfugle, pinsvin, rotter, grævlinge og andre.
(kilde wikipedia)
Spidssnudet frø kan kendes på, at fodrodsknuden er længere end bagerste tåled og hård at føle på. Et mindre sikkert kendetegn er, at den mørke linje fra øjets forkant forbi næseborene knækker 30-40 grader.
Butsnudet frø kan kendes på, at fodrodsknuden er kortere end bagerste tåled og blød af føle på. Et mindre sikkert kendetegn er, at den mørke linje fra øjets forkant forbi næseborene knækker 70-80 grader.
(kilde fulgeognatur)




Under en gammel træstump fandt vi nogle bænkebidere.

En af danmarks største og mest almindelige bænkebidere. Op til 16 mm lang og 6 mm bred. Er mørkebrun til næsten sort. Siderne noget mere blege, og de enkelte skjoldsegmenter peger let bagud.
Bænkebidere er landlevende krebsdyr, som lever af forrådnende organisk materiale.
Bænkebiddere tilhører krebsdyrene. Det er det eneste landlevende krebsdyr, og ånder ved gæller. Derfor er det meget følsom overfor lys og udtøring. (Kilde wikipedia og fugleognatur)




Skovskarnbassen har et sort med blåt metalskær, især på undersiden. Dækvingerne er svagt længdestribede. Længde 14-20 mm. Den lever overvejende i skov og krat, hvor den opsøger og lever under frisk gødning, især fra hjorte. Den er dog ikke kræsen og kan tage sig til takke med lidt af hvert, også rådnende svampe fortærer den af og til. (Kilde fugleognatur)





Korsedderkoppen er en af Danmarks største og almindelige edderkopper. Den hører til hjulspinderner, der spinder hjulformede net, som de fanger deres bytte i. Hunnen er større end hanen, og der foregår kannibalisme i forbindelse med parringen.
(kilde: wikipedia)
Korsedderkoppen har oftest på oversiden et lyst mønster, der ligner et kors. Korset er sammensat af mindre hvide pletter, der dog hos store individer kan mangle eller være meget små, så korset er utydeligt. Bagkroppen er altid mere eller mindre trekantet, og spidser til bagtil. Forrest på bagkroppen ses som regel to små pukler, der forstærker den trekantede facon. Hannens kropsmål er ca. 8 mm, mens hunnen bliver op til ca. 17 mm, når den om efteråret er fuld af æg. I modsætning til de voksne dyr er ungerne gule med sorte aftegninger.
(Kilde fugleognatur)




Her er der en vinbjergsnegel, som jeg mødte på vej i min biotop.

Vinbjergsneglen er en spiselig snegleart og Europas største landsnegl. Som fuldvoksen kan den opnå en højde på 4,5 cm og en bredde på 4 cm. Særligt i Sydeuropa anses den for at være en stor delikatesse.
Vinbjergsneglen er fredet i det omfang, at kommerciel indsamling af sneglen i naturen ikke er tilladt. Det er således tilladt at indsamle den til eget forbrug.
Dens parring finder sted i maj eller juni. Da sneglen er tvekønnet formerer de hinanden: Selve parringen foregår ved, at de to snegle "rejser sig op" og trykker deres fodsåler mod hinanden og fører en form for stav af kalk ud til hinanden. Det nærmere formål med denne stav er endnu ikke kendt, da selve formeringen først sker efterfølgende ved, at de begge fører et lem ud, der overfører sædcellerne. Efter parringens afslutning graver sneglen sig ned i jorden, hvor den lægger omkring 60 æg.
De naturlige leveområder er på større og mindre bakker, samt i åbne kratområder og mere sjældent i folks haver. Her lever den mest af forrådnede plantedele og døde dyr. Da der i disse områder også ofte forefindes bl.a. ræve og grævlinger betragtes disse som naturlige fjender.
(Kilde wikipedia)




På denne træstump sidder der en skovsnegel,
som desværre ikke er så tydeligt at se.

Sort Skovsnegl bliver som voksen oftest 10 - 12 (max 18 cm). Fodbræmmen samme farve som kroppen og sålen er typisk grå - sort. Snegleslimen er klar, hvilket kan efterprøves ved at stryge dyret hen over ryggen med et stykke hvidt papir.
De voksne sorte skovsnegle er oftest sorte, men findes også i brune, grå, hvide og sort-hvide varianter. De lever især af svampe, men er altædende og spiser plantemateriale, ådsler, ekskrementer o.l.
Levested: Fugtige skove og enge. Især meget almindelig langs grøfter og skovveje.
(Kilde fugleognatur)