fredag den 16. oktober 2009

Krybdyr i fælden

Jeg har prøvet at fange nogle krybdyr, idet jeg har gravet to beholder ned, så de var plan med jorden. I en af beholderne havde jeg lagt en skive salami, for at tiltrække nogle dyr.



Næste dag gik jeg ud til mine fælder, for at se om jeg havde fanget noget. Jeg var virkelig spændt på resultatet. Det første jeg lagde mærke til, var at salami-skiven var væk. Hvem mon har taget den?
I den første fælde var der en skovjordløber og en spindler. Spindleren opdagede jeg helt til sidst, fordi den var så lille.



Jeg har puttet skovjordløberen og spindleren i en hvid beholder, for at bedre kunne se dem.



Skovjordløber:
Skovjordløberen bliver ca. 15-20 mm stor. Den er sort og ret flad.
Dækvinger med dybe længdefurer. Den kan findes i alle skovtyper, men især i løvfældende skov med fugtig humusrig bund. Også i hegn, parker og haver kan man finde den. Skovjordløberen jager insektlaver om natten, men spiser også døde dyr.
Yngletiden er fra august til september. (Kilde: Politikkens naturguider, Hvad finder jeg i skoven, Nikolaj Scharff)

Spindlere:
Til spindlerne hører mejer, edderkoppe og mider. De kendes på de fire par ben, som sidder alle på forkroppen. Kroppen består af en forkrop og en bagkrop.(Kilde: Smådyr i skoven, Kurt Serve`)



I den anden fælde var der tre retangelmejere.
Det ser ud til, at de to som sidder yderst, kun har fem ben, men enlig har de otte.
De tre fangede jeg i beholderen, hvor jeg havde lagt en skive salami. Jeg tror nu ikke at de tre var så sultende, at de havde spist den.



Mejerne kaldes ofte fejlaktig for stankelben, men dette er forkert, idet stankelben er insekter (tovinger). For og bagkrop er sammensmeltet, og mejerne har derfor ofte kugle- eller ægform. De otte ben kan være særdeles lange. Øjnene er simple og sidder ofte på en lille forhøjning på ryggen. På siden af kroppen har mejerne en ”stinkkirtel”, der anvendes til forsvar mod rovdyr. De fleste mejere er rovdyr.

Retangelmejere:
Brunlig med ret tydelig, mørk midterstribe på ovensiden (ses ikke så tydeligt på dette billede).Retangelmejere lever i skovbunden og er almindeligt og vidt udbredt. Kroppen er ca. 4-6mm og benene ca. 8-12mm.(Kilde: Politikkens naturguider, Hvad finder jeg i skoven, Nikolaj Scharff)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar