Friluftsliv er præget af en mangfoldighed af aktiviteter.
Jeg har valgt at lave et udendørs maleprojekt, sammen med nogle af ”mine ældste SFO-børn”.
Inden vi skulle i gang med denne opgave havde jeg, nogle dage forinden tilfældig hørt om den amerikanske maler Jackson Pollock (28.jan.1912 – 11.aug.1956). Jackson Pollock var en central figur i abstrakt ekspressionisme med sin action painting.
Definition af begreberne abstrakt ekspressionisme og action painting:
Citat: Abstrakt ekspressionisme, også omtalt som The New York School, var en kunstnerisk bevægelse, som dominerede amerikansk kunst i tiårene efter anden verdenskrig. Det var den første kunstretning i USA, som fik international betydning, og med den skete det endelige skift af centrum i kunstverdenen i 1900-tallet fra Paris til New York. (Kilde: wikipedia Jackson Pollock)
Action painting er en maleteknik, som er opstået i USA indenfor abstrakt ekspressionisme. De kunstnere, som anvender action painting, benytter alle hjælpemidler, som f.eks. store pensler og sprøjter, eller kaster malingen ud på lærredet. Til sidst kan de færdige billeder udsættes for voldsomme handlinger, idet kunstneren kan trampe på lærredet eller cykle hen over det (som Jackson Pollock gjorde). (Kilde: wikipedia Jackson Pollock)
Målet med denne aktivitet var, at børnene lærte noget om kunst fra nutiden – i dette tilfælde modern art, samt at se og male abstrakt og derved se nye ting i billederne, som man ikke planlagde. Udfordringerne bestod i, at børnene skulle give slip og bruge deres kroppe for at få malingen på et stort format (papir) og således fremstille ukontrollerede billeder, samt at nyde et øjebliks ”flow”. I denne aktivitet er arbejdsmetoden tilpasset anderledes (man sidder ikke ved et bord og tegner / maler), så motivationen var i højsædet og alle kunne være med. Ingen konkurrencekamp, om hvem tegner / maler de flotteste billeder.
Børnene fik lov til at splatte rundt med maling på et stort stykke papir.
En af drengene benyttede sig af en fluesmækker.
Og andre brugte pensler.
Her er nogle af de færdige billeder:
Som allerede nævnt kunne alle være med, derfor var succesoplevelsen også stort set sikret. Aktiviteten har styrket det sociale samvær i høj grad, fordi man ikke skal være dygtig til at tegne konkret. Selvom fordybelsesprocessen var kort, var den alligevel på den måde mulig for alle. Da børnene var færdige med deres billeder, betragtede vi dem. I fællesskab snakkede vi om billederne og opdagede en masse forskellige ting i billederne, hvor børnene var gode til at give hinanden hurtig og positiv feedback.
tirsdag den 20. september 2011
Ler
Til vores sidste indkald fik vi alle udleveret en klump ler (5 kg). Hjemme kunne / skulle vi afprøve forskellige teknikker med ler, (rulleteknikken, pladeteknikken og kugleteknikken).
Hovedtema var at vi skulle lave noget, der ligner noget, som ikke er.
I første omgang var det slet ikke så nemt at finde på noget, men jeg besluttede mig for at lave en højhælet sko, som faktisk ikke er en højhælet sko, men et lille krus. For at fremstille skoen anvendte jeg kugleteknikken.
Efter flere forsøg fik jeg udarbejdet formen til min sko,
udhulet den og formet en hank.
Næste forsøg: Denne gang ville jeg lave et træ som ikke er et træ, men en beholder til et fyrfadslys.
Jeg startede igen med at lave en kugle, som jeg prøvede at forme til en ”træstamme”. Ligesom i mit første forsøg, blev jeg nødt til at begynde forfra flere gange, da det ikke er så let at få en jævn kant hele vejen rundt.
Dernæst udhulede jeg den og fik skåret et hul i bagsiden til fyrfadslyset.
Herefter formede jeg små ”pølser” og satte dem på. Disse skal forestille små grene. Da jeg havde sat mit træ til tørre, kom jeg desværre for sent i tanker om, at leret skrumper sammen når det tørrer. Fyrfadslyset har ikke plads nok at komme igennem hullet. (Men man kan jo bare tage et andet lys)
Jeg synes det er sjovt at arbejde med ler. Fordi jeg fandt så megen fordybelse i dette arbejde, prøvede jeg at fremstille en kop med en underkop. For at prøve en af de andre teknikker, forsøgte jeg at arbejde med pladeteknikken, men desværre kunne jeg ikke få leret op fra bordpladen uden at det gik i stykker. Derfor besluttede jeg mig for, at lave koppen og underkoppen igen med kugleteknikken.
Her er mine resultater:
Hullerne i underkoppen lavede jeg med en tandstikker.
Til sidst skulle jeg lige prøve at fremstille en lille figur, men denne gang med bind foran øjnene. Og det er så resultatet: min figur.
Hovedtema var at vi skulle lave noget, der ligner noget, som ikke er.
I første omgang var det slet ikke så nemt at finde på noget, men jeg besluttede mig for at lave en højhælet sko, som faktisk ikke er en højhælet sko, men et lille krus. For at fremstille skoen anvendte jeg kugleteknikken.
Efter flere forsøg fik jeg udarbejdet formen til min sko,
udhulet den og formet en hank.
Næste forsøg: Denne gang ville jeg lave et træ som ikke er et træ, men en beholder til et fyrfadslys.
Jeg startede igen med at lave en kugle, som jeg prøvede at forme til en ”træstamme”. Ligesom i mit første forsøg, blev jeg nødt til at begynde forfra flere gange, da det ikke er så let at få en jævn kant hele vejen rundt.
Dernæst udhulede jeg den og fik skåret et hul i bagsiden til fyrfadslyset.
Herefter formede jeg små ”pølser” og satte dem på. Disse skal forestille små grene. Da jeg havde sat mit træ til tørre, kom jeg desværre for sent i tanker om, at leret skrumper sammen når det tørrer. Fyrfadslyset har ikke plads nok at komme igennem hullet. (Men man kan jo bare tage et andet lys)
Jeg synes det er sjovt at arbejde med ler. Fordi jeg fandt så megen fordybelse i dette arbejde, prøvede jeg at fremstille en kop med en underkop. For at prøve en af de andre teknikker, forsøgte jeg at arbejde med pladeteknikken, men desværre kunne jeg ikke få leret op fra bordpladen uden at det gik i stykker. Derfor besluttede jeg mig for, at lave koppen og underkoppen igen med kugleteknikken.
Her er mine resultater:
Hullerne i underkoppen lavede jeg med en tandstikker.
Til sidst skulle jeg lige prøve at fremstille en lille figur, men denne gang med bind foran øjnene. Og det er så resultatet: min figur.
Abonner på:
Opslag (Atom)