Da det nu er efterår, kan jeg jo ikke finde nye / friske skud af planter og blade, som kan bruges til dette. (Desværre findes der ingen brombær, hyben, hyld eller lignende i min biotop).
Min friluftsaktivitet handler om, at børnene i løbet af foråret og sommeren har været med til at så, passe og høste gulerødder.
Derfor har jeg i forlængelse af ”fra jord til bord - opgaven” og for at afslutte denne opgave, besluttet mig til at bruge mine gulerødder fra urtepotterne som ingredienser til at bage brød af.
Ingredienser: 500g mel, 40g gær, 1 spiseske sukker, 11/2 teske salt, 20g smør, ¼ l mælk
Brødet bages i 45 minutter ved 200 grader.
Didaktiske overvejelser
For at udføre og for at få gennemtænkt hele aktiviteten grundigt har jeg valgt, at sætte mine overvejelser ind i smtte-modellen.
Målgruppe:
SFO-børn fra 0. til 3. klasse. Jeg mener nemlig, at denne aktivitet er bedst egnet til børn i denne aldersgruppe, fordi børnene har de finmotoriske færdigheder til at arbejde med en kniv og et rivejern.
Mål:
• at børnene lærer gulerøddernes vækstkredsløb bedre at kende og hvad man
ellers kan bruge dem til (ikke kun som grøntsager i en suppe)
• at børnene får en viden om planternes udvikling, for at få en forståelse for
det biologiske kredsløb, samt at opnå viden om grundlaget for naturen
• at børnenes nysgerrighed og interesse styrkes
• at styrke det sociale samvær, fordi man har en fælles opgave (det fælles
tredje).
• at skabe rammer for udvikling af sociale relationer
• at styrke børnenes motorik, idet de skal kombinere to ting ad gangen. (Holde
på guleroden og samtidig at skrælle den)
• at arbejde på tværs af aldersgrupper
• at stimulere børnenes sanser (se, røre, lugte, føle, smage)
• at få fælles succesoplevelser
Tiltag:
• at fortælle børnene, hvad aktiviteten går ud på
• at høste gulerødderne
• Tid for aktiviteten:
to dage: første dag – indkøb af de ting som skal bruges til bagningen
anden dag – tilberedning af ingredienserne til dejen, fremstilling
af dejen, bagning af brødet
• hvis der er mange børn, som deltager, bliver de delt op i små grupper.
Bagningen gentages derfor på forskellige dage
• dokumentation i form af billeder
Tegn:
• at børn bliver interesserede i og nysgerrige på naturen
• at børn oplever glæde ved fælles aktiviteter
• at børnene oplever glæde i tilberedelsen af brød
• fordel ved at arbejde på tværs, de store kan hjælpe de små
• at børnene fortæller om aktiviteten og deres oplevelser
Evaluering:
Evalueringen sker løbene under hele aktiviteten, både med børn og kolleger. Når aktiviteten er afsluttet, evalueres denne til næste personalemøde.
Hvad gik godt, hvad gik mindre godt, smagte brødet godt, blev målene opfyldt?
For at komme tilbage til en aktivitet, hvor jeg kan bruge forskellige planter, f.eks. surkløver eller skvalderkål, fra min biotop, kunne denne se således ud:
Skovtur og indsamling af spiselige planter, samt tilberedning af kærnemælksost.
Målgruppen er børnehavebørn i alderen 3 til 6 år.
Første dag: Indkøb af de ting som man skal bruge til kærnemælksost, som man ikke finder i skoven, samt at finde en opskrift til denne.
Anden dag: Skovturen og tilberedning af kærnemælksost.
Inden skovturen er det nødvendigt at informere forældrene om denne tur, så de kan give tilladelse til turen og for at børnene er klædt i udendørs tøj, tilpasset vejret.
Målet med skovturen er;
• at børnene får kendskab til og bliver fortrolige med forårsplanter og
planternes anvendelse, for derved at udvide børnenes forståelse for deres
omverden.
• at stimulere børnenes sanser ved oplevelsen af at indsamle, bearbejde og
tilberede spiselige planter fra naturen
For at hvert enkelt barn kan få så meget ud af turen og for at have tid til det enkelte barn, mener jeg, er det bedst, hvis børnene bliver delt op i små grupper. Grupperne bør ikke være alt for store (højst 10 børn). Dette er selvfølgelig også afhængigt af, hvor mange personer af personalet der deltager og hvilken alder børnene har. Nemmest er det med en gruppe børn på samme alder.
Den dag, hvor man tager på tur ud i skoven, bliver børnene forinden udstyret med indsamlingsgrej. Mens man er i gang med at finde forskellige planter, kan man starte på dialoger, idet man spørger børnene, hvilke planter og evt. hvilke træer de kender, hvis ikke børnene begynder at spørge af sig selv.
Når man er færdig med indsamlingen af planterne, vender man tilbage til institutionen for at fremstille kærnemælksosten. Her gives der igen mulighed for at føre en dialog omkring de indsamlede materialer og hvad de skal bruges til. Pædagogen instruerer børnene i, hvad de skal lave. Under fremstillingen af osten vejleder og hjælper pædagogen børnene i de forskellige arbejdstrin.
Mine didaktiske overvejelser:
Via denne aktivitet kommer børn til at gennemgå tre vigtige faser (Edlev, 2009, side 56 – 57)
• Opdagelsesfasen: Børnene kommer ud i naturen og opdager forårets planter og
deres forskellige farver
• Undersøgelsesfasen: Børnene undersøger planterne og deres forskellige
farver, samt at børnene prøver at smage på de forskellige spiselige planter.
• Refleksionsfasen: Børnene og pædagogen reflekterer og taler sammen omkring
planternes forskellige farver og hvad planterne kan bruges til.
Herigennem lærer børnene naturen bedre at kende og at respektere den. Børnene er selv aktive og undersøgende. Væren i naturen betyder i sig selv psykisk og fysisk velvære og dermed udvikling og udfoldelse. (Bentsen, Andkjær, Ejbye-Ernst, 2009, side 120)
Ligeledes lærer børnene via denne aktivitet noget om deres miljø og den omgivende natur. Børnene kan udvikle miljøomsorg. Ved at barnet gør sig erfaringer i et naturpræget miljø, vil barnet udvikle en miljøomsorg. Dette vil være en del af barnets læreproces og dannelse. For ”barnet menes at have en iboende trang til at bestemme og regulere sit omgivende miljø, der i sin natur er et økologisk rum.” (Edlev, 2009, side 85)
Det er netop vigtigt også at understøtte dette i institutionerne, så at børnene får kendskab til deres økologiske rum/ deres nærmiljø og lærer at respektere det. ”Hvis vi sikrer, at det indre økologiske rum gives plads i institutionskulturen, opstår muligheden for udvikling af miljøomsorg og ansvarlighed for naturen. Dette befordres alene i kraft af menneskets iboende stræben efter at opnå balance i forholdet til sine (økologiske) omgivelser” (Edlev, 2009, side 85)
Opskrift på kærnemælksost:
1 l kærnemælk
årstidens urter (f.eks. friske skud af løgkarse, skvalder kål mv.)
evt. salt
Varm mælken op til 50 grader – du skal ikke røre i mælken. Mælken skiller nu i ost og valle. Stil til afkøling og si herefter gennem et dørslag. Lad osten stå og dryppe af. Tilsæt lidt salt og finthakkede urter. (Opskriften er fra et seminarindkald – bålmad)
Litteratur:
Bentsen, Peter, Andkjær, Sørensen, Ejbye-Ernst, Niels (2009), Friluftsliv, Munksgaard Danmark, København
Edlev, Thomas Lasse (2009): Natur og miljø i pædagogisk arbejde (2. udgave), Munksgaard Danmark, København
